Bevidsthed, DIG, Død, Feminin Kraft, Feminint Lederskab, Kærlighed, Kirsten Stendevad, Sjæl, Sorg

Da Gudindens søn fik kræft

INDBLIK Artikel bragt i Alt for Damerne 20. september 2012, 3 måneder efter min 7 årige søns død.

23. december 2011. Min mand er taget på hospitalet med vores seksårige søn. Vi har været til læge fire gange for at finde ud af, hvorfor drengen har haft ondt i brystet i en uge.
Jeg afløser ham kl. 15. Mit barn ligger i en scanner. Kort efter kommer lægen ud.
”Er det alvorligt”, spørger jeg. Jeg kan se, at den er helt gal.
”Er det kræft?”
”Ja.”

I ni år har jeg drevet en Gudindeskole, hvor kvinder i Danmark og resten af verden lærer at bruge deres fulde feminine saft og kraft til at virkeliggøre visioner med nydelse. Til at tage lederskab i deres liv og opnå, hvad de vil.

Og så får min egen søn kræft.

Jeg har lige haft 50 gudinder til eksamen i at skabe forvandling i deres liv og omverden. Nu skal jeg åbenbart selv op og har trukket et spørgsmål om liv og død: Hvordan kan man bruge feminint lederskab til at gøre det umulige muligt?

Højaggressiv kræft – aldrig før på verdensplan set hos et barn
Jeg kigger hen på min elskede dreng i hospitalssengen og ser et øjeblik kun hullet midt i søskendeflokken. Sebastian Calvin Kenzo?! Min friske, vitale, kække dreng? Ham som alle kalder en stjerne, som er kvik i skolen, en populær kammerat, og charmer alle med sit krøllede guldhår og frække, fregnede smil? Ham, som er født på Kærlighedens dag og altid lægger en blomst på mit tastatur? Ham, som vi først producerede, da vi begge havde gennemgået alverdens hellige renselsesritualer. Ham, som vi systematisk har arbejdet på at give den sunde sjæl i det sunde legeme – man kan jo lige så godt helbrede barndommen, mens man er i den. Som er flasket op på speltmel, Birkesød og Udo´s choice, bortset fra ved særlige lejligheder. Som jævnligt blev taget med til forebyggende biomedicinsk check og forebyggende healing. Som endda selv havde lært teknikker til at neutralisere tanker og følelser, inklusive de ubevidste.

Hvordan i alverden kunne han få kræft?

”Du kan godt glemme at forstå årsagen,” siger lægerne. ”Du finder aldrig et svar, du kan vide er sandt.”

På Gudindeskolen er en af grundpillerne, at kvinder befrier sig fra den offerrolle, vi historisk set har været i. Nu står jeg selv og presser næsen mod ruden på Rigshospitalets børnecancerafdeling med tårerne trillende ned af kinderne. Cirka 100 børn i Danmark om året får cancer. Der er 1 ud af 17 millioner chancer for at få den cancer, min søn har. Hvis man skal have den af miljømæssige årsager, skal man have arbejdet med asbest i 30 år og være usædvanligt uheldig. Er han og jeg tilfældige ofre for livets uretfærdighed, eller har vi gjort noget forkert?

Da ingen kan vide, hvad der er sandt, vælger jeg en historie, der styrker mig. Vi fik en gang at vide, at hans livsformål er at være ”Innovatør”. Jeg plejer at lære kvinder, at de kan forbedre både deres egen verden og den store verden i ét hug ved at tage lederskab og vise nye veje. Selvfølgelig vil jeg hjælpe min søn med at forny cancerhelbredelse.

Der venter en lang rejse. Lægen bekræfter: ”Indstil jer på mindst et år, hvor I ikke laver andet.”

Holistisk lederskab
Jeg har holdt utallige foredrag om, hvordan succes skabes på en balance af yin og yang – mellem maskuline og feminine energier. Så det er udelukket, at vi kan nøjes med at bruge yang-gearet i denne situation. Yang er den ”maskuline essens”. Det rationelle, handlingsorienterede paradigme, hvor man kun vurderer de ydre faktorer. Almindelig kræftbehandling bruger kun yang: kemo, operation og stråling. Patienterne bliver dødssyge, og de, der overlever, gør det ofte med varige men. De fleste er enige om, at kemo er en rystende ringe behandlingsform. Men svær at vælge fra.

Yin, den ”feminine” essens, handler om det indre og om helhed. Derfor beslutter vi, at Rigets kræftbehandling, der arbejder MOD kroppen, må komplementeres med et holistisk behandlingsregime, der arbejder MED kroppen.

Vi sætter nu ind på både den emotionelle, spirituelle, energetiske og cellulære front. Al den tid, hvor Riget ikke nedbryder hans krop, skal han selv, vi og andre behandlere genopbygge den. Masser af kræftbehandling tager heldigvis udgangspunkt i det princip.

Familien vender alle sten: Hvor kan vi tage endnu mere lederskab? Parforholdet, familiekulturen, arbejdet, motionen, kosten, den indre karriere – alt bliver evalueret og udviklet, præcis ligesom på gudinde-uddannelsen, hvor filosofien er, at kvinder trives bedst, hvis de gøder alle livsområder og lever et helt liv i integritet med deres inderste kerne.

Gudindeskolens kongstanke om, at brug af yin-energien giver os adgang til at skabe mirakler, bliver udfordret. Riget kan ikke finde ud af hans præcise diagnose og behandling. På 14 dage, trods massiv hjælp fra vores holistiske eksperter fra nær og fjern, er tumoren vokset med 50 procent. Den er for stor til stråling og placeret på en måde, der umuliggør operation.

”To uger mere, og han kan ikke få vejret”, advarer Riget og begynder kemo, selv om de stadig ikke kender cancerens fornavn.

Kræft med nydelse
På Gudindeskolen er mantraet selvomsorg, fordi kvinder går ned, hvis de glemmer at tage vare på sig selv. Så jeg beslutter, at vi skal have max nydelse undervejs. Alle sammen. Nydelse sætter os i yin-gear, og det er her, kroppens selvhelbredende processer går i gang.

Jeg tillader, at fire af de mest giftige stoffer i verden siver ind i mit barns blod. Jeg forestiller mig, at det er magiske dråber, der opløser de sure celler, og holder op med at dømme processen for i stedet at betragte det ene øjeblik som lige så værdifuldt som det næste. Der er alligevel ikke andre muligheder end at hengive sig. Alternativet er stress, hjertesmerte og afmagt.

Sebastian selv er den største rollemodel. Det ene øjeblik kan han være ked af, at han bliver stukket. Det næste snakker han om en flot iglo, han byggede, da han gik i børnehave, eller et mærkeligt navn, han har hørt i skolegården. Vi sidder helt tæt, spiller smølfespil, jeg masserer hans fødder, og vi sover i samme seng. Lykken er i nuet – og dette er lykken!

På det ydre plan sørger vi for mest mulig sjov. Familie og venner myldrer ind med bjerge af pakker og selskab. Jeg importerer en pink yogamåtte til hospitalsstuen og tager en endagstur til London for at få luftforandring og en ansigtsbehandling, så min søn ikke skal blive påvirket af mine bekymringsrynker.

Straks efter kemoen er afsluttet, flyver jeg ham, meget mod Rigets vilje, til et af de bedste holistiske kræfthospitaler i Tyskland, da tyskerne er lysår foran Danmark i at integrere traditionel og alternativ kræftbehandling. Jeg bruger 60.000 kroner på at få hans krop renset. ”Mein Gott, han er så forgiftet,” siger overlægen – men fjerner alle hans bivirkninger uden brug af traditionel medicin.

Riget vil ikke anerkende, at han befinder sig i kompetente hænder hos uddannede kræftlæger og truer os med de sociale myndigheder. Vi bliver, hvor vi er.
Men tyskerne fornemmer, at Sebastians sygdom er sjældent ondartet. Og tør ikke tage ansvaret for hans behandling.

Gør det umulige muligt
27. januar. Riget bekræfter omsider tyskernes frygt. Vi er til ”en alvorlig samtale” med overlægen. Min mand bliver bedt om at tage fri fra arbejde. Mit barn, som netop har været på basisk anticancerkost i ti dage for at udsulte kræftcellerne, der lever af sukker, får to vaffelis af sygeplejersken, mens vi er til samtale.

Vi får diagnosen: En særlig, sjælden, højaggressiv lungehinde-kræft. På verdensplan aldrig før set hos et barn. Kemo kan højst holde væksten lidt nede. Et stykke tid. Overlevelseschance: Nul. Eneste chance: Find et mirakel.

Kærlige netværk, hvor kvinder hjælper hinanden med at udleve drømme, har altid været Gudindeskolens særkende. Nu oplever jeg selv, hvordan næsten alle problemer løses af et godt netværk. Al den tid, jeg ikke bruger sammen med min søn, går med at finde løsninger gennem netværket. Vi finder de bedste cancerlæger, alternative centre og innovative metoder kloden rundt. 99 procent melder pas. Men hjælpen strømmer alligevel til fra den ene procent, der kan hjælpe.

Vi får adgang til et magisk flow af internationale helbredere og fremtidens medicin fra de ypperligste kilder. Jeg flyver ham til Rom, Geneve og Bruxelles for at se eksperter. Nu er han også på japansk svampemedicin, kinesisk qigong, australsk varmeterapi og meget andet. Visakortet gløder, men jeg vil ikke lade mig standse af tid og penge. Jeg føler, at hvis der er nogen, der har mulighed for at blive rask, er det ham.

Kvantelederskab
Et af Gudindeskolens 12 feminine ledelsesprincipper er ”kvantelederskab”: Hvordan man kan tage et kvantespring direkte fra A til C i stedet for den lineære vej fra A til B. Jeg finder frem til de ypperligste mestre i dette lederskab, som arbejder energetisk. Vi joker med, at vi gør cancer-helbredelse til et spaophold, da vi rejser til Wien for at se en anerkendt energiarbejder fra Asien, der tilfældigvis er i Europa. Min mand er skeptisk. Men efter besøget slipper min søn al smertestillende medicin. Og virker fuldstændig rask.

14. februar. Sebastian Calvin Kenzo fylder syv. Vi holder hans fødselsdag fem gange. Er det hans sidste? Er det en stakket frist, at han har det så godt – en Guds gave, så vi husker ham som sund og glad i stedet for syg?

Sebastian hygger sig med sin familie og venner og lærer at læse, skrive og regne. Han har 600 spil på sin iPad, da han får et, hver gang han overvinder sin modstand mod at spise kosttilskud.

En dag kommer han hjem fra bedsteforældrene med et armbånd af hjerteformede perler og en ring af stjerner. ”De smykker har jeg lavet til dig, og jeg har fyldt dem med kærlighed, så du aldrig bliver syg,” siger han.

14. marts. Patientens almentilstand: topform. En ekstraordinær patient, der INGEN bivirkninger har af den kemo, han stadig får. Overlæge på Riget: ”Hvad I end gør, virker det (selvom jeg ikke vil vide, hvad det er)”. Eneste problem: Tumor er 100% intakt.

Vi holder fast i visionen om helbredelse. Min mand Esben støder på en revolutionerende, biofysisk behandlingsform i Østrig, der redder den ene terminale cancerpatient efter den anden. Hele familien tager af sted.

Sejrsdans
Da han er færdig i Østrig, hulker jeg af lettelse hele vejen til vores hotelværelse, hvor vi danser vild sejrsdans. Vi tager hjem og sender ham i skole.

Her har han nogle herlige dage. Så begynder hans mareridt, der vækker os som en krigsalarm hvert 20. minut, nat og dag. Rigshospitalet læser alt som ”progression i sygdommen”. Vores eksperter argumenterer for, at der er tale om en ”healingkrise”, hvor symptomerne forværres, inden de forsvinder. Jeg erfarer det samme som dem, jeg uddanner: Når man er frontløber, er der ingen erfaring at læne sig op ad, fordi man er den første, der betræder de nye stier.

Rigshospitalet opgiver nu officielt at redde hans liv.

14. maj. På røntgenbilledet kan man ikke længere se den venstre lunge. Det ser ud, som om østrigerne har undervurderet svulsten, som er på vej tilbage. Overlægen siger, at han har få uger igen.

Rigshospitalet udleverer morfin med instrukser om, hvilken medicin der kan afhjælpe alle bivirkningerne. Jeg vil ikke give ham et gram mere kemi. De mange andre behandlinger holder ham smertefri, og han har det godt af en ”døende patient” at være.

Vi tager til Østrig igen. Som overlægen dér siger: ”The result is up to God, but we must do ALL we can”. Vi oplever endnu et mirakel: De bioelektriske behandlinger tømmer lungen for blod på rekordtid, og den virker igen!

Jeg bærer ham rundt overalt. Vi hvisker kærlighedserklæringer til hinanden. ”Jeg flytter aldrig hjemmefra,” lover han mig og kysser min kind, fnuglet og inderligt.

”Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at jeg skal dø”, siger han, midt på en sushi restaurant. Benene ryster under mig.

Han forvandler sig fra barn til vismand. Stoisk. Brokfri. Ædel. Bærer over med ømme muskler, træthed, hoste, blodopkast og piller, mens hans frekvensmediciner, biomediciner, heilpraktiker og østrigske hospital arbejder på højtryk for hans krop, der bliver mindre og mindre for hver dag. Selv tumoren begynder at svinde ind.

Hver dag har han et ønske. Tivoli. Chokolade med flødeskum. Legetøjsbutik. Park. Sejle. Fest. Så snart vi kommer frem, vil han hjem. Been there, done that. Er vi i gang med at opfylde hans sidste ønsker?

Vi må elske hvert sekund. Vi bor fem personer på et stort hotelværelse. Med en tween, en toårig og forældre, der ikke har sovet i et halvt år. Mellem 22 og 02 kan der være en hel times ro. Den udnytter jeg til at servicere de kunder, der bidrager til de formuer, vi ekspederer direkte videre i Sebastians helbredelse.

Tween og Toddler bonder, mens vi passer patient. Vi får adgang til ressourcer, vi ikke vidste, vi havde.

Åndedrag
Idéen med at kalde kvinder gudinder er at minde os om vores storhed. At vi er større end den lille personlighed, der inderst inde er bange for ikke at være god nok. Det store Selv hviler i tryg vished om, at vi er uendelige, forbundne og har hver sit unikke kald, som det er essentielt at udleve. Jeg føler, at min søn har sat hele familien på Storheds-spor.

10. juni. Vi flyver tilbage til Danmark sammen med den innovative østrigske læge, som vil møde vores geniale biomediciner. Får tjekket hans krop fra A til Å. Ingen spor af cancer, alt ser godt ud, undtagen hans porøse blodårer i de enorme, døde svulster. Det vil tage blot et par uger at bringe blodsituationen i balance. Jeg græder ind til marven af taknemmelighed over, at vi får lov at beholde ham.

11. juni: Han ser bleg ud. Vi tager på Riget til tjek. Blodprocenten er katastrofalt lav. Han får blod, men iltprocenten fortsætter stik imod al logik hastigt nedad. Overlægen siger, han nok ikke er der i morgen tidlig. Ringer til østrigsk læge, som mener, en stor vene fra den døde tumor er sprunget læk og pumper blod ud i lungerne. ”Få dem til at tømme lungen for blod, rense bronkierne eller putte cement i lungen,” råber han i telefonen.

Riget vil kun give ham beroligende medicin.

Vi tilkalder storebror og bedsteforældre, så de kan sige farvel. Hans trofaste healer giver ham lys, så han er helt rolig. Den sidste helbreder kommer kl. 23, hvor han ikke længere kan synke. Alligevel køber jeg for flere tusind kr medicin og puster frekvensdråberne ind i munden på ham.

Jeg føler, at vi begge bliver overtaget af den samme urkraft, som da han blev født.

12. juni 2012. Det er nat på Riget. Sebastian Calvin Kenzo ligger i armene på far og mor. Storebror er faldet i søvn, men holder stadig en hånd på hans skulder. Gad vide, om vores tapre lille superhelt opfatter alt det, vi sagte siger til ham for at støtte ham på hans rejse, og om han hører, at vi spiller hans yndlingssange med hellige mantraer fra iphonen for at ledsage hans færd.

Hans åndedræt bliver langsommere. Da solen kaster sine første orange stråler hen over hustagene, tager han sit sidste åndedrag. Vi kysser hans lille krop over det hele, så længe den er varm.

Den feminine kraft
Fik jeg så virkeliggjort min vision med nydelse? Eller hvad fik jeg ud af at tage feminint lederskab? Jeg fik hjulpet min søn med at forny cancerhelbredelse, idet vi fandt frem til, hvilke metoder der er videnskabeligt belæg for at supplere med de traditionelle, og erfaring med, hvordan de to systemer kan arbejde sammen. Jeg fik givet os et intenst afskedshalvår, hele familien voksede af. Med mest mulig nydelse. Men jeg fik ikke opfyldt mit ønske om at holde ham i live.

Betyder det så, at jeg dumpede min eksamen? Her har jeg måttet ty til eksterne censorer. Jeg har spurgt et utal af internationale guruer og spirituelle mestre, inklusive de helligste lamaer i Tibet.

Svaret lyder nogenlunde sådan her: Selvom gudinder er skabende, er vi også skabte. En sjæl kommer med en bestemt mission, og når den er udlevet, rejser den tilbage til Lyset igen. Som en af mine mentorer sagde til mig: ”Måske er han en bodhisattva” – en, der hjælper andre mennesker til oplysning.

Sjæle tænker ikke i tid. Og allierer sig på forhånd med de sjælegrupper, der kan hjælpe med missionen. ”You cannot stop a soul who is scheduled to go back. He chose to come to you because of your spiritual mind. He stayed as long as he could because he loved you so much,” lyder beskeden.

Jeg mærker, at jeg får stærkest adgang til den feminine kraft, hvis jeg er åben og modtagelig for livets strøm, i stedet for at gøre modstand. Det er derfor, vi på Gudindeskolen snakker om ”visioner” i stedet for mål, for visionen udtrykker, at man er passioneret om at realisere sit ønske, og tager lederskab for at kontrollere alt, hvad der kan kontrolleres, men samtidig er åben for, at ens begrænsede sind ikke kender ”mønsteret bag forhænget”.

Livet efter døden
Jeg troede, jeg ville dø, hvis mit barn døde. Men jeg fortsatte selv med at trække vejret, da jeg lagde hans krop i kisten, tog afsked foran 200 mennesker i kirken og sænkede den i jorden.

Nu må jeg så tage lederskab for, om mit liv skal blive værre eller bedre herfra. Mange forældre bliver psykotiske, misbrugere eller permanent deprimerede, når deres børn dør. Jeg forstår dem godt.

Helvede er kun en tanke væk. Men det er taknemmelighed for, at han overhovedet var her, den mening, jeg vælger at tillægge tabet, og nye åbninger også.

Indimellem hyler jeg som en hunulv i måneskin. Men jeg forestiller mig, at min søn er i paradis, og det vil jeg også være. Mine andre børn fortjener en glad mor. Jeg kan dyrke det, jeg savner, eller det, jeg får – f.eks. erfaring med at føre dialog med hans sjæl.

Gudindeskolens redskaber som kundalini-yoga hjælper min krop med at rumme følelserne og ekspandere i stede for at blokere. Min ældste inspirerer mig med den bog, han har tegnet: “Hvordan man har en usynlig bror”.

Jeg føler stadig, ”hvor er det godt, at jeg har dig”. Noget i mig har forstået, at så længe vi elsker, er det ikke muligt at miste.

 

INDBLIK Artikel bragt i Alt for Damerne 20. september 2012, 3 måneder efter min 7 årige søns død. 23. december 2011. Min mand er taget på hospitalet med vores seksårige søn. Vi har været til læge fire gange for at finde ud af, hvorfor drengen har haft ondt i brystet i en uge. Jeg afløser […]
Bevidsthed, DIG, DIT VIRKE, Erotisk intelligens, Feminin Kraft, Feminin Power, Feminint Lederskab, Kærlighed, Kirsten Stendevad, Sjæl, Søsterskab

Den feminine seksualitet

Det var sommer, og jeg sad i dyb meditation, klædt i hvidt. Pludselig kom det til mig: at det, der er gået galt i civilisationens historie, er da vi mistede respekten for Det Hellige Skød.

For med det, mistede vi som kultur anerkendelsen af det hellige i det livgivende og livbærende aspekt af tilværelsen. I den forbindelse blev det feminine sekundært. Og vi tabte fornemmelsen af hvilken betydning dette har for helheden. Både vores egen helhed og den store.

I vores egen helhed blev kvinder til det, mine kursister meget rammende kalder “oversavede damer”. Det vil sige kvinder, der som regel har både hoved og hjerte på rette sted, men ingen, eller ringe, forbindelse til kroppen.

I tusinder af år har kvinder fået af vide, at skødet er noget syndigt, som man hellere må skamme sig over. Denne afdeling blev kun anvendt ved særlig festlige lejligheder: i brudekammeret, til børnefødsler eller på toilettet. Eller til at fornøje mænd for deres skyld, eller som betaling for tag over hovedet og nogle til at forsørge børnene.

Lyst hos kvinder har været forbundet med skyld, og vi har indtil videre kun haft to muligheder for kvindelig seksualitet: luder eller madonna.

Nogle mener, at dette forklarer magt strukturerne i samfundet: Mænd har aldrig skammet sig over deres seksualitet. Tværtimod er de fleste mænd stolte af deres køn og har med glæde brugt denne kraft til at erobre både nationer, markeder, topposter og kvinder.

Men dette er under forandring. Idag ser vi flere og flere progressive mænd, der på det maskuline køns vegne offentligt undskylder alle de overgreb og grænseoverskridelser, der er foregået gennem historien. Moderne vestlige mænd, særligt fra de nye generationer, har bedre kontakt til deres feminine side, og er langt mere følsomme og empatiske end deres forfædre. Mange ønsker ligestilling, men det er ikke så enkelt at fremkalde som det kan se ud til, så længe så meget af kønnenes indbyrdes dans henligger i det ubevidste. Selv i Vesten ligger vi stadig under for kulturens magt, og i masser af lande verden over, er kvindens køn stadig blot til lyst – for mændene.

Problemet er, at den lille kønshistorie påvirker den store. Som jeg har skrevet om i min nye Gyldendal Business bog Fremtiden er Feminin, der handler om spillereglerne i det 21. århundredes lederskab, så bliver der ingen helhed i samfundet, så længe vi som kultur ikke respekterer det livgivende og livbærende aspekt. For så vil vi fortsætte voldtægten af naturen og et fokus på vækst for vækstens skyld, uanset omkostninger for livskvalitet og bæredygtighed.

Hvad de færreste er bevidste om er, at vores kreative kraft bor i skødet.

Så når vi ikke har kontakt med skødet – og dets forbindelse til helheden – går vi glip af de ressourcer, der skal løse vores problemer, både vores egne, i parforholdene, i familierne, i erhvervslivet og i samfundet.

I yogi anatomi kaldes kraften i skødet for “vores ubrugte potentiale.” Hvem skal tage lederskab for at vække det?

I min optik kan kvinder ikke forvente at mænd og ledere gør det for dem.

Vi må selv tage lederskab for at genskabe de brudte forbindelser mellem skød, hjerte og hjerne.

Derfor lavede jeg sidste år et kursusforløb der hed Det Hellige Skød, hvor vi i løbet af et helt år beskæftigede os med forskellige aspekter af det hel-lige skød – det i skødet, der har forbindelse til helheden.

Resultatet var bl.a. at kreativiteten blomstrede afsted. Kvinderne blev lettere, livligere, saftigere, gladere – og langt stærkere. De blev på én gang mere rådsnare, blødere og kærligere, men samtidig bedre til at mærke sig selv, sætte grænser og tage lederskab for at medskabe den virkelighed, de længes efter. Alle har desuden – som sidegevinst – fået et langt bedre forhold til mænd, ikke mindst deres egne.

Derfor er feminin seksualitet en fast ingrediens i mine forløb i feminint lederskab.

Hvis du har lyst til at være med, så se mere på www.feminintlederskab2018.dk.

Det var sommer, og jeg sad i dyb meditation, klædt i hvidt. Pludselig kom det til mig: at det, der er gået galt i civilisationens historie, er da vi mistede respekten for Det Hellige Skød. For med det, mistede vi som kultur anerkendelsen af det hellige i det livgivende og livbærende aspekt af tilværelsen. I […]
Bevidsthed, DIG, Erotisk intelligens, Feminin Kraft, Feminin Power, Feminint Lederskab, Kærlighed, Maskulin Kraft, Maskulint Lederskab, Mænd

Til mænd om kurser for kvinder i Feminin Kraft og Feminint Lederskab

Nogle mænd synes ideen om kvinder, der går på kurser sammen, danner sisterhoods og blandt andet udforsker lederskab og feminin seksualitet, er skræmmende, måske endda frastødende.

Hvis du er kvinde og har en mand, som har det sådan, er det første jeg vil anbefale dig at give ham medfølelse.

Ligesom kvindekønnet føler sig krænket og såret af mandekønnet, er der også (flere og flere) mænd, der føler sig såret og krænket af kvindekønnet.

Læg dertil, at det feminine siden 1968 har været associeret med mandehad, brændte bh´er, piberygende kvinder i overalls og kastrerede mænd, der blev kasseret uanset, hvad de gjorde for at danse efter hendes pibe efter hun tog bukserne på.

Ligesom der er meget der skal heales og fornys den ene vej, er der meget der skal heales og fornys den anden vej.

Idag er det maskulines opgave ikke at undertrykke det feminine (i sig selv, hos kvinder og i samfundet), men derimod at hengive sig til det.

Det kræver stor nænsomhed fra kvinders side for at afværgre mænds angst for furier, kødædende planter, manipulatricer, narrefisser, dominatrix´es og andre af de kvindelige skygge arketyper, som mænd har mødt på deres vej, måske hos deres mødre, kærester og kvindelige chefer.

Kvinder må være ligeså sensitive som de ønsker mænd skal være for at vinde mændenes tillid.

Vi må også være villige til at være ligeså tålmodige overfor vores mænd som vi er nødt til at være overfor os selv.

Bevidsthedsopvågnen er en proces, og den sker ikke overnight.

Hvis du er mand og læser dette, så er det måske interessant for dig at høre fra en anden mand, at du har intet at tabe ved at din kvinde lærer at mestre sin feminitet – tværtimod, du har alt at vinde.

Tag ikke mine ord for gode varer, hør det fra en anden mand (min egen).

PS: Hvis du ønsker hjælp til at integrere den nye tids bevidsthed, så vær opmærksom på, at der i øjeblikket er tilbud på mentorforløbet Feminin Turbo, designet til at styrke dit fundament til 2020.

Hvis du er parat til at investere i at komme til at:

✨ finde dit sjælsformål
💃🏼 udleve det
🌈 manifestere dine drømme og længsler (eller noget større)
❤️ i overensstemmelse med din feminine essens
💫 lyse op som frontløber i dette “feminine” århundrede
🌍 og bringe kloden i balance ved at bringe dig selv i balance

så udfyld ansøgningsskemaet på Femininturbo.dk.

Hvis du ikke er klar til et mentorforløb, så kan du også have glæde af mit online-univers-itet, Totalupgrade.dk

 

Nogle mænd synes ideen om kvinder, der går på kurser sammen, danner sisterhoods og blandt andet udforsker lederskab og feminin seksualitet, er skræmmende, måske endda frastødende. Hvis du er kvinde og har en mand, som har det sådan, er det første jeg vil anbefale dig at give ham medfølelse. Ligesom kvindekønnet føler sig krænket og […]