DIG, Død, Feminin Kraft, Feminin Power, Feminint Lederskab, Kærlighed, Kirsten Stendevad, Lederskab, Sjæl, Sorg

Livet efter døden

August 2012

Min søns død er det største, jeg har oplevet indtil nu. Det svarer paradoksalt nok til at føde et barn. Livet bliver aldrig mere det samme.

Nu er det op til mit eget lederskab at vælge, om livet skal blive værre eller bedre herfra. Ligesom når man bliver mor kan man vælge at fokusere på alt det, man mister: sin frihed, sin uafhængighed, sin uendelige egentid osv osv. Man kan lide over at fra nu af bliver man vækket om natten og skal være hjemmehjælper for et væsen, der gylper på ens nye bluse og skider sig selv op af ryggen, så hverken bodystocking eller bluse nogensinde kan bruges mere.

Eller man kan vælge at nyde, at nu er der en mere at elske, og en der har brug for det, du kan være, give, gøre og lære fra dig.

På samme måde, når et menneske dør. Det er tit chokerende, når nogen dør, især hvis man ikke var forberedt på det, og hvis vedkommende er yngre end gammel. “Et langt liv” regnes nærmest som en menneskeret. Faktum er, at døden er ligeså naturlig som livet. Og når et barn dør, kan vi fokusere på tabet. Eller på det, vi får.

Det viser sig være ret almindeligt at forældre dør, når deres børn dør. Eller bliver sindssyge, alkoholikere, stofmisbrugere, vrede, bitre, ateister, hadske og deprimerede. Jeg har talt med forældrepar i samme situation, som sagde at de overvejede at slette alle kontakter med levende børn fra deres adressebog, fordi det var så smertefuldt at se på alle kernefamilierne, når ens eget barn var væk for evigt.

Jeg kan sagtens forstå, hvor oplagt det er at reagere sådan. For at undgå denne lige vej til lidelse, er man nødt til at bruge sin mulighed for at tage lederskab.

Mange spørger mig: “Hvordan kan du overhovedet stå på benene”? Ærlig talt, det undrede i starten også mig selv. Jeg troede, at hvis min søn døde, så døde jeg også.

Jeg har undervist i disciplinen “Fra Offer til Leder” i mange år, og det er jeg dybt taknemmelig for nu. Lederskab er en muskel, jeg har trænet hver dag, og derfor er den nu en af mine stærkeste. Som enhver anden forælder, oplever jeg chocket og savnet. Men jeg lader ikke den nedslående side af døden styre mit nye liv. Mine andre børn fortjener en glad mor, og jeg vil også være i Paradis!

Jeg er igang med at opdage, hvad det er jeg får. Det er et omfattende kapitel, fordi det er så stort, at jeg knapt kan sætte ord på det endnu. Men det indbefatter blandt andet en ny relation til min søn. Og den er ligeså fuld af Kærlighed, som da han gik på Jorden.

Mit liv er anderledes end før, fordi jeg nu har to børn på jorden, og en i himlen.
Men jeg elsker det stadig. Og det er udelukkende muligt, fordi jeg tager lederskab.

Det er altid inspirerende for mig at høre om andres Lederskab, så hvis du har nogle erfaringer eller kommentarer enten om lederskab, livet eller døden vil vi, der læser denne blog, elske at høre dem.

Facebook Comments
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.