SOPHIA SKOLEN:
FOR AMBITIØSE KVINDELIGE
LEDERE & IVÆRKSÆTTERE,
DER VIL REJSE
DEN FEMININE URKRAFT
OG FREMKALDE EN VERDEN I BALANCE.


SOPHIA SKOLEN:


STEDET HVOR AMBITIØSE ERHVERVSKVINDER FÅR NØGLERNE TIL AT BLIVE FEMININE LEDERE MED SAFT, KRAFT, KÆRLIGHED OG VISDOM

Præcis hvad der brug for i det 21. “feminine” århundrede
– især fra kvindelige ledere

Verden har brug for din feminine kraft.

Især hvis du er en ambitiøs kvinde.

For det er ikke nok at være dygtig leder, iværksætter eller ildsjæl.

Det der tæller nu og fremover for kvinder er at mestre den gemte, glemte, hellige feminine kraft.

Alverdens ubalancer fortsætter nemlig så længe vi ikke løser problemerne ved deres rod.

Det fundamentale problem i verden er ubalance mellem maskulin og feminin energi.

Menneskeheden er generelt i “maskulin overdrive”, mens der er for lidt feminin energi både i og udenfor os selv.

Især kvinder med indflydelse har et ansvar for at rette op på denne mangel.

Ikke imorgen, hvor det er for sent.

Men fra IDAG.

Det er nu, der er brug for Sophia Visdommen:

Den modne feminitet, der ikke er enten juicy og blød eller rationel forretningskvinde uden glød, men både spirituelt og erotisk intelligent og resultatskabende (formel eller uformel) leder.

Vil du bidrage til at løse verdens problemer ved problemernes rod?

Så kom med på Sophia Skolen 2022 – et års forløb, hvor vi sammen vil fremelske nye, smukke, effektive og powerfulde sider af vores feminine lederskab – med nydelse.

Forløbet er kun for ambitiøse kvinder, som ønsker at løfte hinanden, så du kan være sikker på at møde inspirerende ligehjertede i netværket.

Glæd dig til et skelsættende år, der er en investering i resten af dit liv, privat, professionelt og som verdensborger.

Og glæd dig til at udvide dit netværk med flere fantastiske, inspirerende og kompetente kvinder.

Ses vi?

ER SOPHIA SKOLEN NOGET FOR DIG?

TEST DIG SELV:


Føler du dig MASKULINISERET – at dit liv er præget af for meget præstation(sangst) og pligt og for lidt kærlighed, nydelse, poesi og magi?

Føler du dig TRAUMATISERERET, fordi dine grænser ikke altid er blevet respekteret, heller ikke af dig selv?

Føler du dig STAGNERET, fordi du er kommet til et sted i dit liv, hvor du tænker ’der må være mere – eller jeg visner’?

Føler du dig UINSPIRERET, og savner kreativitet, eventyr, saft og kraft?

Føler du dig IGNORERET og savner glød, flirt, grin og gnist?

Ønsker du FORNYELSE og mere INDFLYDELSE med NYDELSE?


Kan du svare JA, til bare ét af ovenstående spørgsmål,
har du brug for Sophia Skolen i 2022!

VERDEN KOMMER IKKE I BALANCE FØR DU GØR


Sophia skolen er relevant for dig, hvis du er:

Kvinde med leder-DNA, der vil være med til at redde verden (hvilket kun kan ske med feminin kraft)

Kvindelig leder, som gerne vil have adgang til alle dine ressourcer, inklusiv højere erotisk intelligens og mere nydelse

Sund kvinde, som ønsker at hele sår, skrammer og traumer i din feminine historie

Mor til teenage kvinde, som gerne vil være forbillede for unge og styrke selvværd, hvilen i dig selv, grænsesætning og evnen til at med-skabe det, du ønsker dig

Kvinde omkring menopause, som gerne vil vide, hvordan du forvandler overgangsalderen til en juicy upgrade – en Regenopause!

Deltag sammen en kollega, veninde eller business partner

Få et fælles inspirerende løft, og noget nyt at mødes om, der har positiv spill-over effekt på alle områder i livet

Få en ny fælles bevidsthed om den nye feminitet, i stedet for at være stuck i forældede kvindeversioner og sinke i stedet for at fremme evolutionen

Få et nyt sprog og et nyt udsyn, der gør dig til ægte feminin rollemodel og spydspids for den nye tids lederskab.




SLIP DIT FEMININE GENI FRI – BLIV SENSUEL, STRÅLENDE OG UKUELIG


Få adgang til en unik værktøjskasse med redskaber til at stå stærkt i din Feminine Kraft.

Nu med Nydelse.

Slut med at tilpasse sig en forældet maskulin model, hvis tid er slut. Og igang med at skabe en ny verden, der virker – for Alle.


Sophia Skolen giver dig nøglerne til at styrke din udstråling, magnetisme og selvkærlighed. Du lærer at stå stærkt, navigere mere sikkert og hvile i dit autentiske jeg.

Med Sophia Skolen finder du ud af, hvordan du bruger din feminine kraft til at med-skabe det, du længes efter på en langt lettere og sjovere måde end du ville kunne alene, og du kan lægge dig i slipstrømmen af en erfaren mentor og inspirerende gæstelærere.

GIV DIG SELV EN GAVE FOR LIVET

Ligesom andre har fået

Jeg har fået genetableret kontakten til min powerfulde feminine kraft, og skabt balance i mine maskuline evner, til gavn og glæde i både mit private liv og i min business.Kirsten formår på en ubeskrivelig smuk og stærk måde at videregive mod, tillid, respekt og viden, så jeg hele vejen har følt mig set, hørt og favnet. Hun formår med power, blidhed og humor at lede vejen til større samhørighed og balance – både indeni hver enkelt, samt imellem relationer.Kirstens forløb får mine varmeste og taknemmeligste anbefalinger.

Du formår at skabe et netværk af og for kvinder på en feminin måde: Dvs.: støttende, nydelsesfuldt, kærligt, humoristisk, bevidsthedsudvidende, dømmefrit.
Jeg tror på min egen feminine power, jeg nyder min krop, jeg ser på de andre kvinder i gruppen som mine søstre.
Det særlige er energiarbejdet… Du holder lyset for os. Vi får lov til at spejle os i dig, du er en skøn rollemodel. Du healer os, vi healer hinanden.
Jeg har fået adgang til min indre feminine kraft. Jeg stoler på mig selv som kvinde. Jeg synes ikke længere, jeg skal bruge maskuline værktøjer til at nå min vision. Jeg tror nu på at jeg kan og skal gå vejen som kvinde. Med mit skøds visdom og mit hjertes stemme.
Så TUSIND tak, skønne Kirsten

“Kirsten er en fantastisk underviser og en mega rollemodel for kvinder i den vores tid. Hun laver ikke bare nogle gode forløb, det er nogle VILDT gode kurser. Personligt slap jeg smerter, jeg havde haft i 22 år.”

NYD SOPHIA SKOLENS HJERTEVARME

Da jeg for 2 år siden mødte Kirsten Stendevad, havde jeg ingen anelse om, hvilke store forandringer jeg skulle gennemgå. Jeg tror, mange af os går og leder efter ro og glæde udenfor os selv.

Jeg har fundet den indeni – med ny indsigt i det feminine og det maskuline, kontakt til mit skød og mit hjerte, langt mere kærlighed til mig selv om alle omkring mig og ikke mindst kærlighed til livet. Af hjertet tak!

Det har været et på alle planer inspirerende år. Du er en formidabel underviser, der med engagement. livskraft og autencitet holder rummet og hver og én af os.

Du har skabt et rum, som – i en verden, hvor alle er sig selv nærmest – nærer og løfter troen på relationen. Relationen til os selv og til hinanden. Jeg er næsegrus af beundring og taknemmelighed.

DU ER IKKE PROBLEMET-DU ER LØSNINGEN

Men KUN hvis du er i ÆGTE kontakt med din
fulde Feminine Saft & Kraft

Dit feminine design er så præcist og raffineret et univers

og har så stor en betydning for en kvindes liv.

Alligevel er kun de færreste bevidste om,

hvad deres indretning kan og hvordan.

Hvor mænd er stolte af deres køn,

er et påfaldende stort antal kvinder skamfulde over deres,

og regner ikke deres feminine raffinement for værdifuldt.

Men kvindekroppen rummer på mange måder

essensen af din feminine power.

Det er via din feminine intelligens, du kan få adgang til din

magnetisme, visdom og kreative kraft.

Men det er også i kvindekroppen, spændinger fra dårlige

oplevelser og traumer gemmer sig.

For de fleste vedkommende forbliver disse spændinger aldrig forløst,

hvilket resulterer i et stækket liv.

Lad det ikke ske for dig.

Dette kærlige og lødige forløb er for ambitiøse kvinder der insisterer på at det feminine skal have plads i ledelse – NU. Slut med kun at bruge en brøkdel af dig selv

INDHOLD

DA DET HELLIGE SKØD RUMMER NØGLEN TIL DIN FEMININE SAFT & KRAFT TAGER VI UDGANGSPUNKT I DIT FEMININE DESIGN – OG KOBLER VISDOMMEN FRA VORES HELHED MED FEMININT LEDERSKAB I PRIVATLIV & BUSINESS

HEAL DET HELLIGE FEMININE

Modul 1
Frigørelse fra fortiden

DU LÆRER
* Den enkleste og kærligste måde at befri Det guddommelige Feminine
* Forbindelsen mellem Det Hellige Skød og din Helhed
* Tempeldans til at vække din feminine urkraft


Selvom vi er moderne kvinder i et seksuelt frigjort samfund, er Det Hellige Skød
stadig ikke frit

Der sidder stadig rester af skyld og skam i den kulturelle DNA fra 5000 år, hvor
kvindelig lyst har været betragtet som “syndig”

Hellig betyder “helhed” og “det som har forbindelse til det Guddommelige”
Men hvordan genskaber vi den oplevelse?

Og hvordan kan genvinsten være stærkere Feminin Kraft?
Og hvordan påvirker denne kraft hele resten af vores liv?

Vi starter den nye kurs med at slippe det, der står i vejen for ægte feminin frihed.
Og vi genindfører kontakten med den glemte Kraft.


FEMININ SEKSUALITET

Modul 2
Faste fra Maskulinisering

DU LÆRER

* Den Feminine nydelseskurve – til forskel fra den maskuline
* Genetablering af kontakten til erotisk intelligens
* Forbindelsen mellem Skød, Hjerte og det nye lederskab


Den seksuelle frigørelse i tresserne og halvfjerdserne førte til

udbredelsen af hormonel prævention, der på den ene side har givet kvinder frihed til at bestemme over egen krop,

men på den anden side ofte medvirker til at kvinder mister

kontakten til deres kraft.

I dag findes der heldigvis sunde, non-invasive alternativer.

Frigørelsen blev også friheden til at adoptere en maskulin tilgang til sex:

målrettet, resultatorienteret, og ikke nødvendigvis emotionelt forbundet.

Det kvindelige lider imidlertid, når det bliver underprioriteret, undertrykt eller ignoreret.

Dette ytrer sig som ‘kvindesygdomme’,

og at et historisk antal kvinder i dag får ‘mandesygdomme’.

Vi er ikke designet til at opføre os som mænd,

hverken på jobbet, i relationer eller i sengen.

Men hvad er så feminin seksualitet?

Hvordan er feminin seksualitet healende, nærende, styrkende og hjerteåbnende?

På hvilken måde er feminin seksualitet ikke ‘pæn’, ‘stille’ eller passiv,

men også glubsk, vild og fri?

Hvordan får vi indført feminin seksualitet?

Det skal vi beskæftige os med i dette modul, hvor vi følger de gamle traditioner om at

bruge visse faser til at faste.

I denne fase faster vi ikke fra nydelse, tværtimod.

Men vi faster fra maskuliniseret sex.

Og drejer ind på den feminine vej til

erotisk intelligens.

DET HELLIGE FEMININE SOM GPS

Modul 3
Hvis sandhed lever du?

DU LÆRER

* At komme i kontakt med Feminin Visdom
* Tillid til budskaberne fra din feminine essens
* Hvordan man udlever Feminin Urkraft i hverdagen


Hovedparten af kvinder i vesten har adopteret det maskuline paradigme,
hvor det ydre tæller mere end det indre.

Det betyder, at vi har tendens til at gå mere efter, hvordan et valg ser ud, end
hvordan det føles.

At styre efter en GPS, der er sat efter modens diktat om, hvordan ‘det gode liv’
ser ud, er ved at tage livet af masser af kvinder.

Vi okser afsted for at virke ‘perfekte’, men det er langtfra altid, at det ydre nok så
‘perfekte’ liv ledsages af indre ro, nydelse og gejst.

Tværtimod. Et overtal af kvinder er stressede, udbrændte, deprimerede, modløse,
frustrerede, angste mm.

Men løsningen ligger lige for.
Hvis vi lærer at mærke Det Hellige Skød, og lytter til hendes budskaber.
Og hvis vi tør følge den indre viden, selvom det kan se ‘skørt’ ud.
Så slår vi ind på en margueriterute, der er fyldt med eventyr,
og ofte bliver til magi, der overgår vores vildeste fantasi.
Tør du?
Og ved du hvordan?

Vi taler om den dybeste feminine visdom fra dit geniale feminine design.
Vil du i kontakt med den?
Det er disse frø, vi sår nu, så vi kan høste fremover.


DET HELLIGE FEMININE SOM HEALER

Modul 4
Den hellige cykliske urvisdom om død og genfødsel

DU LÆRER

* Hvordan liv, død og skød er forbundet
* Hvordan du forløser spændinger og traumer i det feminine
* Blid og nænsom healing af selv store hjertesmerter


PMS, uregelmæssig cyklus, oppustethed, fertilitetsproblemer, manglende lyst,
hedeture, tørre slimhinder og humørsvinginger, er dagligdag for mange kvinder.

Dertil kommer psykiske symptomer som:
usikkerhed, tvivl, angst, depression, bitterhed m.m.

Men alt dette kan balanceres og heales via Det Hellige Skød, hvis du sørger for
hendes holistiske røgt og pleje.

Urgamle praksis fra erotisk intelligente kvinder, der kendte Skødets dybeste
hemmeligheder, viser os, hvordan.
Og åbner døren til en helt ny verden, hvor kvinder ikke er nødt til at lægge deres
feminine udfordringer i maskulint orienterede ‘eksperter”s kolde instrumenter
eller ty til kemiske recepter.

Men hvor kvinder blidt og nænsomt selv kan balancere Skødet med urter og
nænsomme praksis, der samtidig, som sidegevinst, forstærker vores Feminine Kraft
og giver os følingen med egen krop og nydelse tilbage.

I dette modul skal vi lære korrekt brug af det taoistiske jadeæg, og hvordan vi kan
styrke, massere og sensitivisere Det Hellige Skød.

DET HELLIGE FEMININES SKATKAMMER

Modul 5
Tusind veje til nydelse

DU LÆRER

* De hellige porte i dit feminine design
* Nydelsens anatomi
* Forbindelsen mellem nydelse, kraft og lederskab

‘Den Feminine Mystik’ er også mystisk for kvinder selv.

For ligesom Yin essensen er mere usynlig end Yang essensen, så befinder
hovedparten af Det Hellige Skød sig også meget mere i det skjulte end tilsvarende
for mænd.

Heldigvis kan vi lære Skødets anatomi at kende, og derigennem finde vores mange,
mange nydelsespunkter.

Kvinder har fx 8000 nerveender, som udelukkende er beregnet på nydelse!
Men hvad er forskellen på den ene og den anden slags nydelse?
Hvorfor er det værd at skelne, og hvordan kan vi helt konkret gå til værks for at blive
fortrolige med Skødets mysterier?

Vidste du for eksempel, at nogle typer orgasmer healer symptomer som
depressivitet, utålmodighed, apati, sorg, depression, selvkritik, og stress?
Andre typer healer tvivl, bekymring, angst, spekulation, sukkertrang, vrede,
mangelfølelse. Endnu andre healer grådighed, frustration, frygt, tvivl, stress, skam,
skyld og mistillid. En enkelt healer selveste hjertet.

Det er tid til at blive fortrolig med vores mange indbyggede nydelsesvulkaner og måder at aktivere dem på – med healing som sidegevinst.


DET HELLIGE FEMININES MAGNETISKE KRAFT

Modul 6
Opnå mere med mindre

DU LÆRER

* Hvordan du bruger din magnetiske kraft til hellige formål
* Hvordan du åbner for mere saft & kraft
* Hvordan du slipper slid og erstatter med flow

De fleste ambitiøse kvinder knokler som mænd.
Andre kvinder har droppet præstationsræset, men har til gengæld den frustration,
at deres drømme ikke bliver til virkelighed, og det er ligeså stressende.

Karrierekvinder har tendens til at fjerne sig fra den feminine essens, og dem, som har
resigneret i forhold til deres drømme, mangler ofte en sund balance mellem den
maskuline og den feminine essens.

En af grundene til, at vi fjerner os så meget fra os selv, er vores manglende føling
med Det Hellige Skød.
Her findes nemlig visheden om INTEGRERET POWER.
Ikke enten eller. Ikke forvrænget feminintet og maskulinitet.

Men et Både-Og, der på én gang gør dig blødere, mere åben, varm kærlig og
magnetisk.
Og på den anden side mere skarp, klarsynet, handlekraftig og visionær.
En kraft der både gør dig rummelig og i stand til at sætte grænser.
Tiden kalder på, at kvinder vågner til denne kraft. Og bruger den til, ikke blot at
realisere vores egne længsler og drømme, men også til at insistere på, og medskabe,
en balanceret klode og samfund.
Kvinder får et nyt liv, når vi forstår hvilke velsignelser, vi er udstyret med, og bruger
vores ressourcer til at ændre historien: vores egen og verdens.
Vi inkorporerer denne bevidsthed via Skødets Kraft, så vi kan holde fri på en
måde, der styrker os.

DET HELLIGE FEMININES FORDRING

Modul 7
Bliv så æggende at du har lyst til at fri til dig selv

DU LÆRER

* Om dit feminine livsformål: at stråle
* Hvordan du kan lyse, også i mørke
* Hvordan du skruer op for dit lys

Vi er designet til at stråle, og kigger vi på små piger, kan vi se at de strutter af
livsgejst og spreder lys og lykke alene ved deres tilstedeværelse.

Men på et tidspunkt lukker vi ned for denne kraft. For den kan også være farlig for
os. Nogle piger lærer det alt for tidligt.

Kig dig omkring på gaden og notér:
hvor mange kvinder er slukkede?
Hvor mange er tændte?
Hvad med dig selv?
Tændthed på livet har bl.a. rod i Det Hellige Skød.
Når vi ikke er åbne, bløde og afslappede i bækkenet, er vi heller ikke så fuldt
tilfredsstillende og lysende til stede i livet, som det er muligt.
Vi mangler endnu at opleve et bestyrelseslokale med 50/50, hvor kvinderne er
centreret i skødet og åbne i hjertet, og dermed både respektindgydende,
stærke og kærlige.

Lige nu forekommer det alt for farligt, fordi vi ikke har lært at administrere vores
energi, så vi får adgang til vores (op)lys(ningskraft) og kreative energi uden at virke
manipulerende, distraherende eller seksualiserende.

Vi lærer at administrere vores lys, så vi kan beskytte os selv, gnistre af livsgejst og
tænde andre, uden at misbruge vores magt.


DEN FEMININE OG DEN MASKULINE KRAFT

Modul 8
Yin Yang Samklang

DU LÆRER

* (Aner)kend den maskuline kraft
* Hvordan du fremkalder de helte, du længes efter
* Hvordan du rejser den maskuline kraft i og udenfor dig selv

Karen Blixen sagde det så godt:
‘Det med de mange forskellige dyr, kunne jeg godt have fundet på, men ideen med
to køn, dét er genialt’.

Den mandlige pol og den kvindelige pol passer endda sammen på uendelig mange
måder, også sensuelt.
Men det er langtfra den typiske oplevelse.
Tværtimod.

Krigen mellem det maskuline og det feminine raser både i det ydre og det indre, nu
på gudinde-ved-hvilken generation.
Måske er vi de første i nyere tid, der har fået kendskab til fredsskabende løsninger,
der hidtil har været forbeholdt de ganske få.
Vi  øver os i at få maksimalt glæde af hinandens
forskellighed i stedet for at bekrige den.

Vi dykker ned i:
– hvorfor ‘livet er forspil’, og hvordan man kommer fra uvenskab til intimitet og
samhørighed
– hvordan vi kan hele hinandens knuste hjerter (han er ligeså traumatiseret som
dig, bare på nogle andre punkter. Han trænger lige så meget til kærlig
opmærksomhed)
– hvordan vi kan fremkalde den helt, vi længes efter
– Hvordan vi kan heale, løfte og nære hinanden sensuelt, bl.a. via ældgamle
tantriske principper, der også kan bruges i business

FRUGTBAR DANS MELLEM DET MASKULINE OG DET FEMININE

Modul 9
1 + 1 = 11

DU LÆRER

* Hvordan du erstatter enten-eller med både-og
* Skru op for din passion
* Fremkald din indre Gudinde, Dronning og Heltinde

Dagligdag, opvask, familie-management, sociale arrangementer, ombygning,
indkøb, karriere og tusind ting på ‘to do-listen’ udmatter os dag efter dag.

Hvordan skal der overhovedet blive plads til Det Hellige Skød, og hvordan
overhovedet få energi til erotik?

For at være ærlig, vil mange kvinder hellere hygge sig i sofaen med en god æske
chokolade eller et stykke pizza end med en mand (sorry).

Men måske er det hverken din eller mandens skyld.
Måske skyldes miseren, at stævnemøder ikke giver dig den nydelse, afslapning og
energiopladning som du trænger til, i hvert fald ikke uden at du først skal igennem
endnu et trættende omsorgsarbejde, denne gang ikke overfor chefer, kolleger og
kunder, men nu i forhold til din partner.

Mange kvinder er så udmattede af at give, at de ikke engang orker at modtage.
Det laver vi om på nu.

Vi lærer hvordan selv den mindste gnist kan bringes i lys lue.
Og vi lærer måder at være sammen på, hvor du modtager mens du giver, og hvor du
opfyldes mens du slipper.

TROUBLE IN PARADISE

Modul 10
Hvordan enhver krise kan blive til vækst

DU LÆRER

* Hvordan du kan bevare nydelsen, også når det er sværest
* Hvordan du genetablerer forbundethed, når den brydes
* Hvordan enhver krise kan give adgang til nye højder

Hjertets vej er også smertens vej.

Hvor den ene halvdel af hjertet siges at udgøres af kærlighed,

udgøres den anden af sorg.

Det er umuligt at elske uden at blive sårbar.

Derfor beskytter mange sig selv mod nærhed, intimitet og ægte forbundethed hele

livet.

Hellere forskanse sig, end at risikere at blive såret.

Men dermed lukker du også for dit allerstørste aktiv, og nøglen til succes, ikke bare

for dig og dit forhold, men for os alle i det 21. århundrede: medfølelse.

Smerte er ekspanderende, hvis du tillader den at være det.

Vi øver os i alkymistens kunst:

at gå ned i mulden og få øje på guldet.

EKSTASE

Modul 11
Fra lokal til global n/ydelse

DU LÆRER

* Hvorfor du er vigtig for evolutionen
* Hvordan du får adgang til enhedsbevidsthed
* Hvordan lokalt lederskab bliver globalt

For mange kvinder er selve akten so-so.
De færreste er fuldt til stede.

Som et gammelt ord siger: ‘Når man ordner vasketøj, tænker man på sex, og når
man har sex tænker man på vasketøj’

Nydelsen opstår måske kun ved hjælp af sjæl-forladte hjælpemidler.
Og den er kun kortvarig og lokal.

Men den kan udvides til en ekstatisk helhedsoplevelse.
Vi øver vi os at nyde hvert sekund. At erotisere hele
kroppen, strække nydelsen så længe vi lyster, brede den ud i alle celler og be-gave
både vores partner og verden med den.
Vi lærer også at udøve r(E)volutionært feminint lederskab via Det Hellige Skød.

GUDDOMMELIG KÆRLIGHED

Modul 12
Den feminine ånd

DU LÆRER

* Forbindelsen mellem seksualitet, kreativitet og spiritualitet
* Feminine porte til det guddommelige
* Praksis, der åbner for paradis på jord

Religionerne har gjort deres for at ødelægge og forvrænge vores forhold til hellighed
og det guddommelige.

For mange er Gud et fyord, og selv præster udtaler sig om, at de ikke tror på det, der
er større end den enkelte.
Gud er blevet et spørgsmål om noget, man skal tro på, og navnlig ikke i
naturvidenskabens tid, kan vi lide at få påduttet andres mening om verdens
indretning.
Sundt nok!
Kun du kender din egen sandhed.
Men at man ikke tror på det guddommelige, er jo ikke ensbetydende med, at det
ikke findes. Hvem trækker fx dit vejr?
At opleve det guddommelige er noget helt andet end tro.
Og vi kan åbne os for denne oplevelse, ligefrem opsøge den, invitere den og
hengive os til den.
Erotisk intelligens handler bl.a. om at benytte sig af de gratis, ofte slumrende,
ressourcer og talenter, vi er beriget med.
Vi øver os i at gå ind af portene til oplevelsen
af hvilket vidunderligt univers, vi er del af.

NYD GODT AF SOPHIA SKOLENS SJÆLFULDE, FRUGTBARE SØSTERSKAB

Jeg har været meget glad for at gå på forløbet.

Det har været nogle inspirerende temaer, som du har taget op, og jeg har fået øjnene op for sider af mig selv, som jeg ikke anede, at jeg rummede.

Visdommen om Det hellige skød har fået åbnet op omkring min egen sensuelle side, som jeg kunnne mærke ikke helt kom til udtryk før, men som jeg er blevet vild med.
Jeg kan nu mærke mig selv som kvinde igen, inkl. min maskuline side. Jeg er blevet bevidst om, hvilken styrke og mod til at handle, jeg har.

Når du har været igennem forløbet, er du fortrolig med med en lang række praksis, der bliver ved med at udvide din feminine kraft og lederskab resten af livet.

Nogle af mine mest inspirerende læremestre var mellem 75 og 80. Og hottere end en 20 årig…

Hvis du har fulgt anvisningerne, er du blevet en hel kvinde, centreret i din dybeste urkraft.

Du er ikke længere let at vælte af pinden, men hviler i din essens.

Og du navigerer bevidst mellem det feminine og det maskuline både i og udenfor dig selv.

VERDENSMODEREN KALDER PÅ DIT FEMININE LEDERSKAB

Jeg tror på at selveste Verdensmoderen og Moder Jord herself kalder på især kvinder med leder-DNA lige nu.

Fordi hver eneste af os tæller plus på vægtskålen, der afgør, om det er Mørket eller Lyset, der vinder de indre og ydre slag om fremtiden.

Derfor opfordrer jeg dig til at bruge de næste 12 måneder på at toptune dine feminine forcer.

Dels så du ikke kommer bagud ift de opstigningsmuligheder, der åbner lige nu.

Dels så du kan blive en frontløber, der viser de nye veje frem.

I dette års kursus fyldt med genveje, metoder og aktiveringer,

der opdaterer dig og din feminitet til den nye tids energi og bevidsthed

kan du modtage den støtte, der åbner for, at vi tilsammen kan gøre det umulige muligt.

Med opbakningen fra andre feminine pionerer kan du få gjort

den forskel, der skal til for at skabe en lys fremtid – for alle.

I videoen nedenfor får du et indtryk af mit kald.

Jeg kalder på kvinder globalt og derfor er den på engelsk.

Men jeg kalder særligt på danske kvinder.

For intet andet sted i verden, er der så meget overskud, bevidsthed og balance som her (selvom vi har lang vej igen).

Det er sikkert derfor Nostradamus spåede at “The world will be saved by the Light from the North”.

Vil du være med til det?

HVEM UNDERVISER?

Jeg er (med)forfatter til 8 trendsættende bøger med løsningsbud på mange af de udfordringer, kvinder oplever idag, herunder Simple-living.dk, Moderskab som Karrierefordel,  Millionøsemetoden, Fremtiden er Feminin – 7 spilleregler i det 21. århundredes lederskab, Shine your Light (Amazon bestseller) og Success Mindsets (Wall Street Journal bestseller)

Jeg har specialiseret mig i det 21. århundredes lederskab, som ifølge min research og erfaring med erhvervslivet er baseret på den feminine model. Heraf min optagethed af at gøre kvinder til eksperter i det feminine, og frontløbere for et balanceret samfund.

Min utrættelige nysgerrighed har fået mig til at gå i lære hos mestre fra alle mulige ekspertiser og skoler. Jeg har selv holdt workshops om feminint lederskab mange steder, herunder på Harvard, MIT og i diverse virksomheder, og er kendt for at formidle mine indsigter og erfaringer på en måde, der inspirerer andre til transformation.

Jeg har verdens mest inspirerende netværk af bevidste, cutting-edge hjertemennesker og vil introducere dig til nogle af dem.

Jeg har haft en Gudindeskole siden 2003, og har afholdt uddannelse i Feminint Lederskab siden 2011 og  i Fremtidslederskab for alle køn siden 2019.

Da min 7 årige søn døde i 2012, lærte jeg det feminine univers at kende i en helt anden liga end tidligere.

Min healing og genfødsel efter hans død er bl.a. gået gennem Det Hellige Skød, og jeg har lært meget, jeg andre siger de har gavn af.

Idag arbejder jeg mest med lederudvikling, men jeg synes der mangler et forum, der kobler den nye feminitet, erotisk og spirituel intelligens med lederskab. Derfor dette forløb. Fra 2022 åbner jeg endnu mere op for at arbejde internationalt, så måske bliver dette årsforløb det sidste af sin slags.

Med andre ord: hvis du føler dig kaldet, så grib chancen nu.

GÆSTELÆRERE

Eksempler på kloge kvinder og mænd, hvis visdom, du får glæde af på forløbet, enten fordi jeg har interviewet dem til dig, eller fordi jeg inviterer dem til at undervise fysisk.


REGENA THOMASHAUER

Mama Genas School of Womanly Arts.
Forfatter til “Pussy – a Reclamation”


DR. SAIDA DESILETS

Jade Egg Goddess
Forfatter til “Desire”


NEEL FASTING

Tantralærer
Forfatter til “Et Sprog for Det Kvindelige”


JANET BRAY ATTWOOD

Selvkærligheds underviser
Forfatter til “The Passion test”


LARS MUHL

Spirituel Tankeleder
Forfatter til “Maria Magdalene” m.fl.


MICHAEL BECKWITH

Spirituel lærer
Grundlægger af Agape Centeret, LA


ROBERT LUBARSKI

Sexolog
“Det bevidste Parforhold”


CHRIS ATTWOOD

Dharmalærer
NY Times Bestseller forfatter


DR. KAOUTHAR DARMONI

Kønsforsker
Mavedans lærer


Celestine Elisabeth Andersen

Tantralærer


DIANA DIAKOVA

Tantra og Yoni ekspert
Grundlægger af C.H.A.I.


KATHRINE BERLING

Sexolog
Orgasme ekspert

DET PRAKTISKE

TID & STED

Online delen kan indtages nårsomhelst & hvorsomhelst det passer dig.

Hvis du sidder ude i verden, gerne vil kunne beskæftige dig med dette intime emne i diskretion, eller bare har et aktivt kvindeliv, der gør det svært at komme ud af døren, er fordelen ved at du får adgang til så meget digitalt materiale jo netop, at du kan se det i ro og mag hjemmefra. Og ikke misser  væsentlige pointer, hvis der er en dag, du er forhindret i at deltage.

Så snart du er tilmeldt, får du adgang til online materialet, og kan nyde det i dit eget tempo, fra telefon, ipad, laptop eller hvad der nu passer dig.

I de første 12 uger modtager du en ugentlig mail med reminder om at åbne næste anbefalede modul.

Men ærlig talt er der rigelig stof til et helt år.

Så du kan også vælge at åbne et modul om måneden.

Og med tiden bruge forløbet som et opslagsværk.

Du har adgang så længe materialet er tilgængeligt online, og mindst 12 måneder frem.

(At vi ikke kan garantere at digitalt materiale er tilgængeligt for evigt skulle gerne være incitament til at få det brugt:-)

De der deltager i live delen, mødes centralt i København på følgende dage:

Tirsdage 13.9, 11.10, 8.11, 6.12 2022, 10.1, 7.2, 7.3, 4.4, 3.5, 7.6, 2023 kl 1830-2130

Hvis restriktioner forbyder os at mødes i influenza sæsonen, mødes vi online og kompenserer for den tabte fysiske tid på andre tidspunkter, så du ikke går glip af noget.

Obs: det vides ikke om dette forløb nogensinde gentages! Så hvis du føler dig kaldet, så kom med!

DU MODTAGER

Online kurserne GudindeSkolen.dk, AphroditeSkolen.dk – over 48 moduler med Feminin Visdom.

Desuden 12 helt nye moduler fra Sophia Skolen som optages live igennem hele 2022.

Og i bonus materiale adgang til IværksætterindeSkolen.dk, som gennemgår en feminin tilgang til business success.

Hvert modul indeholder:

* Grounding og healing

* Undervisning i månedens tema og mulighed for at stille spørgsmål

* Fokus på fysisk øvelse(r), der hjælper dig med at inkorporere informationen, så den sætter sig som transformation

* Nyt indre software i form af en visualisering, du kan høre igen og igen derhjemme for at omprogrammere skyld, skam og stress til nærvær, kreativitet og frugtbarhed.

* Networking & udveksling i Søsterskab – alle der har lyst kan blive medlem af en lukket gruppe, hvor man kan finde “gudinde”celle af fire makkere, som man kan være i forbindelse mellem modulerne for at hjælpe sig selv med at blive holdt til ilden og blive inspireret af andre – jeg viser jer hvordan.

(Det er frivilligt om du vil deltage i dette).

OPTAGELSESKRAV:

Kurset er for sunde kvinder over 18, der ønsker transformation med nydelse, og det kræver villighed og vedholdenhed. Derfor er tilmelding bindende. Da du får adgang til online universet med det samme, kan din kursus investering ikke refunderes. Jeg vil også bede dig fra starten overholde vores indbyrdes pagt om 100% fortrolighed, så rummet er trygt.

Jeg er hverken læge, psykolog eller sexolog. Så kurset er ikke en erstatning for andre former for professionel hjælp, men meget gerne et supplement fyldt med opmuntring og næring til sjæl, hjerte og skød. Jeg fralægger mig ethvert ansvar for, hvordan kurset anvendes, og gør også opmærksom på, at adgang udelukkende er til personlig, ikke kommercielt brug.

PRIS:

Hvad er det værd at blive hjulpet til nye niveauer af (selv)kærlighed, klarhed, vitalitet, sensualitet, gennemslagskraft, hjerteenergi og åndelig bevidsthed?

Prisen er sat sådan at vi kan give overskuddet til, Illumina Fonden, der støtter kvinder, piger og det feminine i verden med henblik på et balanceret verdenssamfund.
Du kan vælge mellem 4 ambitions niveauer:
1. Online deltagelse: 25.000 ex moms – deltag med en veninde eller kollega for 12.000 ex moms per person
2. Online plus live deltagelse en hverdags aften om måneden: 45.000 ex moms – tilmeld to og spar 10.000 hver, så prisen er 35.000 ex moms per person
3. Online plus live deltagelse plus 9 måneders Fremtidslederuddannelse med start 20. maj eller i oktober 22: 80.000 ex moms – tilmeld to og spar begge 10.000
4. Online plus live plus deltagelse og 12 måneder llluminary Leadership uddannelse: 150.000 ex moms – tilmeld to og deltag for 110.000 per person.
Få din arbejdsgiver til at sponsorere dig
Du kan sende din arbejdsgiver til denne side: Highperformanceudenstress.dk – en arbejdsgivervenlig udgave af kursusbeskrivelsen
– og bed om at få forløbet (online + live versionen) sponsoreret.
Eller brug Fremtidsleder.dk eller Illuminaryleadership.com, hvis du vil have en uddannelse med i købet.
Uanset hvad du vælger, er det en god investering for arbejdsgiveren, der får glæde af alt det overskud og de ideer og kontakter, du kommer til at generere.
OG får hjælp til at løse det evindelige diversity problem, der ikke lader sig løse før kvinder får adgang til deres fulde feminine kraft og får den indført i erhvervslivet – med nydelse.
Uanset hvilket pris niveau, du vælger, er det langt billigere at investere i dig end at miste dig.

TILFREDSHEDSGARANTI:

Hvis du kan dokumentere at du har lavet al hjemmenydelsen og fulgt kursets anbefalinger, og ikke har fået noget udbytte eller nogle nye relationer, kan du få din investering retur.

FÅ DIN ARBEJDSGIVER TIL AT INVESTERE I DIG

Det er langt, langt billigere end at miste dig

DU FÅR ALTSÅ

INDVIELSE I PORTE TIL FEMININ POWER, SOM DU KAN BRUGE RESTEN AF LIVET



* 72 digitale moduler med inspiration i online tempel


* 1 live månedligt møde med øvelser og networking


* 12 x input fra udvalgte gæsteinspiratorer


* 12 Kraftfulde redskaber og fysiske praksis til mere hel-lig nydelse


* 12 x ny indre “software” i form af refleksionsøvelser og transformerende visualiseringer


* Et nærende og opløftende søsterskab


* Hjælp til at implementere og transformere


* En lukket gruppe til networking undervejs.

HVAD ER DET VÆRD?


Du skal sammenligne prisen med hvad det koster os i vitalitet, livskvalitet, hormonbalance, konflikter, kærestesorg og ensomhed,

når vi ikke bruger feminin power.

Bare tænk på den pris, vi betaler, når vores selvfølelse eller kærlighedsliv halter.

Mange kvinder bruger  – år efter år – tilsvarende beløb til healing, clairvoyance, parterapi mm.

Men her bliver du selvkørende med paradigmeskiftende bevidsthed,  ny energi, håb, transformerende praksis,

bedre vaner og et opløftende netværk, der kan blive veninder for livet

– for den samme pris som en enkelt coaching time om måneden.

Er du typen, der klatter mindst 1000 kr om måneden væk på ligegyldigheder à la tilbudsvarer, impulskøb og usund mad?  

Det giver langt mere bonus at investere i din feminine kraft.

Tag allerede nu feminint lederskab for en lys fremtid

ved at tage en beslutning, der vil påvirke alt andet:

dit selvværd, skønhed, overskud, karriere,

kærlighed, erotik, økonomi og spiritualitet.




BLIV EN AF DE ERHVERVSKVINDER, DER REPRÆSENTERER DEN FEMININE FREMTID

Som jeg har beskrevet i Gyldendal Business bogen
“Fremtiden er Feminin – 7 Spilleregler i det 21. århundredes lederskab”

EKSEMPLER PÅ HVAD DU KAN FÅ UD AF AT INVESTERE I AT FÅ DISSE NØGLER TIL DIN FEMININE KRAFT

Jeg har fået en øjenåbner


Jeg har virkelig fået en øjenåbner eller rettere er blevet bekræftet i rigtig mange af de udfordringer og synspunkter jeg har.

Det betyder at jeg ikke er ‘alene’ eller forkert med mine tanker, som jeg af og til har følt ifht. min mand og veninder.
Jeg synes der er så meget guld i forløbet og jeg glæder mig til hver eneste modul. (…)

Jeg synes du på en meget fin måde får feminin bevægelse, stilhed og information til at gå op i en højere enhed. Det betyder så meget.
(…) Optagelserne fra undervisningen er fantastiske
Skiftende fokus emner er super godt.

Så herfra mig et KÆMPE TAK fordi jeg har muligheden for at være en af gudinderne
Det giver så meget værdi for mig

Helle H.

Rigtig spændende og udviklende


Indholdet oplever jeg som rigtig spændende og udviklende. En rigtig god fordeling af teori, praktiske udfordringer, opgaver. Du formidler på en skøn måde og med en autencitet, som virkelig rammer. Sjov, medlevende, empatisk…..

Anne Mette N.

Har opdaget helt nye sider af mig selv


Jeg har været meget glad for forløbet.

Det har været nogle inspirerende temaer, som du har taget op og jeg har fået øjnene op for sider af mig selv, som jeg ikke anede, jeg rummede.

Det har tillige været dejligt at være i et forum udelukkende med kvinder.

Forventninger til forløbet havde jeg ikke nogen af, da min beslutning om at deltage blev truffet meget hurtigt ud fra et par veninders anbefalinger.

Vejen blev ligesom vist mig – og jeg har bestemt ikke fortrudt.

Jeg er SÅ glad for at være med og føler, at en helt ny verden har åbnet sig for mig, så det er i høj grad mig som takker.

Vibeke

Så meget stof i materialet at jeg vil lytte flere gange


Kurset har givet mig en tættere kontakt til min feminine essens og mit skød. Det har givet mig en større tro på min feminine kraft. Jeg har brugt komme ned i kroppen øvelserne meget. Det har været berigende at være med i kvindefællesskabet. (Kurset har passet fint ind) i en travl hverdag. Der er så meget “stof” i materialet, at jeg vil lytte det igennem flere gange.

Anne Grethe

Mad for sjælen


Dybden i dette forløb er mad for min sjæl.

Kan varmt anbefales


Kirsten er min store inspirator.

Det har været et dybt udviklende år for mig.

Jeg har taget ejerskab af mit skød, min krop min feminine energi på måder og områder jeg slet ikke anede eksisterede i mig.

Kirsten underviser med megen kærlighed og glæde som er yderst smittende, der er glæde og latter i hendes nærvær.

Samtidig er der respekt og stor seriøsitet om emnet.

Kirsten deler med stor viden, indsigt og visdom i det hun giver videre.

Jeg kan kun med stort hjerte anbefale Kirsten.

Such a pleasure


Kirsten, du er mit store forbillede.

Ikke bare en fantastisk og smuk kvinde.

Men også utrolig livsklog, hjertevarm, empatisk, og et helt igennem vidunderligt menneske.

Tak for rejsen:-)

I am out of words.

It has been such a pleasure.

Af hjertet tak.

Bettina

Det er SÅ stort


Det har været et inspirerende kursus, som har åbnet for nye og helt
ukendte veje i mig og MHS.

Og som har ændret mit forhold til mit skød og min
seksualitet for altid.

Du løfter vibrationen og for så mange, i så stort et perspektiv, at det
påvirker os alle, universelt.

Det er SÅ stort.

Margit

Givende & nærende


Det har været et fantastisk år!

Givende, nærende.

Det flytter og rykker, og jeg sad ikke så konstruktivt i mit familieliv, som jeg trods alt gør en stor del af tiden,

hvis ikke det var for de nærende pauser, det feminine forløb forærer mig.

Indholdet er fantastisk.(…) det er så kæmpe en gave at være en del af dit gudindeforløb, og jeg er dybt taknemmelig…

Tine

Vild med formatet


Først og fremmest tak for et meget skønt forløb indtil videre.
Jeg vil meget gerne rose formatet, da jeg er vild med kombinationen…

Det er skønt, at der er så meget at vælge imellem, så jeg/man kan tilpasse det til både tid og humør. (…)

Tak fordi du altid er nærværende og viser din helt fantastiske evne til at omfavne alle slags mennesker.

Maria

Jeg glæder mig til hvert modul


Hver gang vi nærmer os tid til næste modul , glæder jeg mig til at pakke gaven fra dig ud og se, hvilket emne jeg nu skal modtage hvilken inspiration til.

(…) Din evne til at skabe kvinde-netværk og til at løfte gudinderne frem i os finder jeg dybt fascinerende, og jeg lærer lige så meget af det, du deler, som af din måde at gøre tingene på.

Jeg elsker at møde passionerede mennesker, som forstår at “walk the walk”!!!

Jeg er simpelthen SÅ taknemmelig og glad for at være del af denne proces med skønne inspirerende og powerfulde dig samt alle de andre fantastiske kvinder.

Leanne

Sætter ringe i vandet


Kirsten har virkelig formået at sætte nogle ringe i vandet, som har stor effekt.

Jeg oplever at rigtig mange kvinder har, ved at deltage på Kirstens forløb, har fået inspirationen, klarheden og styrken til at føre deres visioner ud i livet.

Der er opstået mange nye netværk og samarbejder.

Kirsten tør tænke stort og visionært, både for sig selv, men ikke mindst for de mennesker hun er i berøring med og som hun ukueligt og vedblivende støtter.”

Elene

HVIS IKKE KVINDER SKRUER OP FOR DEN FEMININE KRAFT NU, HVEM SKAL SÅ?

Der er brug for en feminin modpol for at holde den maskuline i spænd.
Hvis ikke kvinder skal sørge for den, hvem skal så?

SKAL/SKAL IKKE INVESTERE I NØGLEN TIL FEMININ KRAFT?

Min anbefaling:

Start forløbet allerede nu med at mærke svaret.

Ikke i hovedet, men syd for.

Gør kun det der tænder dig.

Gør det, du fornemmer er del af din sandhed.

Tag handling i overensstemmelse med dit hjertes dybeste længsel.

Så er du på sporet af din feminine kraft

– fundamentet for din integritet og autencitet

og forberedelsen til alle former for feminint lederskab.

Hvis dit hovede stadig er i tvivl, så er du velkommen til at sende mig dine tvivlsspørgsmål,

så skal jeg personligt svare på dem

Jeg glæder mig til at følges med dig. For det er nu verden har brug for vores feminine kraft til at skabe en lys fremtid. Både derhjemme, på jobbet og i verden.